Comedyklubben Horsens: Valdemar Pustelnik, Anders Lilleøre, Elias Orwell, Palle Birch
Vært: Valdemar Pustelnik
Siden 2009 har Valdemar optrådt på scener over hele landet. Som en af de få danske komikere herhjemme, optræder Valdemar også på Engelsk, og har bl.a. deltaget på Edinburgh Fringe Festival i 2012, 2013, 2014 og 2015. Valdemar er vært på podcasten “Den dumme dumme quiz”, og spillet med i en række tv-produktioner, bl.a. “Simon Talbots Sketchshow” på TV2 Zulu og “Store Lars”, der vises på TV3 i efteråret 2019.
Valdemar har 4 soloshows i bagagen og spiller i 2019 og 2020 sit nyeste show “Dansk, danskere”.
Anders Lilleøre
Anders Lilleøre er en tryllekunstner og tankelæser af allerhøjeste klasse. Du har måske set ham i “Noget i ærmet” på Xee, hvor han giver folk de vildeste og overraskende oplevelser med magi helt tæt på, ligesom han har optrådt til Zulu Comedy Festival og turneret med Rune Klan. Du kan allerede nu godt glæde dig til en fantastisk mulighed for at opleve Anders Lilleøre helt tæt på.
Elias Orwell
I 2019 blev Elias Danmarksmester i Freestylerap.
Freestyle rap er improviseret underholdning. Og Elias er en af de absolut sjoveste til det. Derfor kan det altid tilpasses præcist til dit specifikke arrangement og kan handle om præcis hvad du ønsker.
Især velegnet til jule- og påskefrokoster, konfirmationer, polterabender, bryllupsfester og lign.
Palle Birch
Udover at være den mest empatiske mand i Danmark, så er Palle Birch også dobbelt danmarksmester i improcomedy – det er der få, der kan kalde sig – og en af dem er Palle Birch. En urimeligt morsom fyr, der virkelig giver publikum en komisk rundbarbering, når han sætter improbilen i frigear.
Palle Birch er mangeårigt medlem af improgruppen Uha, og spillede sammen med Heino Hansen i improshowet “Heino what you did last summer”
Andre Kommende shows
Her kan du se alle de kommende shows i hele landet, bliv inspireret eller vælg din farvorit komiker