Thomas Hartmann

Comedyklubben Thisted: Thomas Hartmann og Jonas Mogensen

Thomas Hartmann

Thomas Hartmann er en verbal-ekvilibrist i særklasse! Det er den rette betegnelse for en komiker, der som ingen anden formår at underholde om hverdagen i en strøm af intelligente og ustyrligt sjove betragtninger. Det har gjort ham til en af de mest efterspurgte inden for stand-up i Danmark – både som komiker og tekstforfatter.

Jonas Mogensen

Jeg vil ikke sige så meget. Det er bedre at gemme guffet til scenen. Men jeg bor i Aarhus og det var her jeg lærte at lave standup. Jeg kan dog ikke skjule, at jeg er nordjyde, og det agter jeg egentlig heller ikke. Jeg holder rigtig meget af at optræde, og gør det over hele landet, så ofte jeg kan komme af sted med det. “

“Min stand-up stil er før blevet beskrevet som anekdotisk, hvilket bare betyder at jeg ofte genfortæller episoder fra mit stilfærdige liv. Det betyder ikke, at jeg aldrig snakker om andet end mig selv og mine nærmeste. Det betyder heller ikke at du skal tro på alt hvad jeg siger. Det eneste jeg kan garantere er, at det bliver sjovt.” – Jonas Mogensen

Vært: Valdemar Pustelnik

Siden 2009 har Valdemar optrådt på scener over hele landet. Som en af de få danske komikere herhjemme, optræder Valdemar også på Engelsk, og har bl.a. deltaget på Edinburgh Fringe Festival i 2012, 2013, 2014 og 2015. Valdemar er vært på podcasten “Den dumme dumme quiz”, og spillet med i en række tv-produktioner, bl.a. “Simon Talbots Sketchshow” på TV2 Zulu og “Store Lars”, der vises på TV3 i efteråret 2019.

Valdemar har 4 soloshows i bagagen og spiller i 2019 og 2020 sit nyeste show "Dansk, danskere".

Håndværkertorv 1 7700 Thisted

Valdemar Pustelnik

Jonas Mogensen