Torben Chris

Comedyklubben Sønderborg: Torben Chris & Anders Fjelsted

Torben Chris

Speed-snakker og danmarksmester i jydebrok. Det er bare nogle af de titler man kan klistre på Torben Chris. Samtidig er han også en af landets sjoveste komikere og netop hjemvendt fra turneen "Rage against the mainstream". Denne aften møder han op med masser af skarpe jokes i rygsækken.

Anders Fjelsted

Anders Fjelsted har formået at tage sin barnlige nysgerrighed med ind i sit voksenliv, og det – kombineret med hans snart 25 års erfaring - gør ham til en utroligt dygtig og driftsikker komiker. Han leverer et kanonshow hver gang.

Han viste sine talenter frem i showet “Barnligt voksen” fra 2011 – om det at være gift og familiefar, mens man stadig har et indre barn, der gerne vil ud. Og om den utilstrækkelighed man kan føle ved det. Som titlen på hans næste show afslører, så føler han ikke helt selv, at han er der endnu, for i 2014 udgav Fjelsted showet ”Lige ved og voksen”, hvor han nu var blevet 38 og flyttet i hus med have og hele pivtøjet.

Anders Fjelsted får bare folk til at grine. Altid en garanti for et godt show.

Vært: Jakob Svendsen

Med vores hverdag som udgangspunkt griber Jakob Svendsen fat i situationer, detaljer og kedsommeligheder, pynter dem med charme - eller mangel på samme! - og serverer det hele på et solidt fundament af selvironi. Det selvironiske er egentlig ikke noget Jakob bevidst vælger. Det er hans eneste mulighed, thi Jakob er hverken størst, stærkest, farligst eller hurtigst - han er nærmere et direkte modbevis på Darwins teori om "survival of the fittest".

Perlegade 50 6400 Sønderborg

Jakob Svendsen

Anders Fjelsted