Lasse Rimmer

Comedyklubben Præstø: Lasse Rimmer, Jakob Thrane, Jakob Svendsen

Lasse Rimmer

Comedyklubben har Lasse Rimmer med på holdet, simpelthen fordi han bare er en af de sjoveste i Danmark. Han er en garvet stand-up-komiker, og hans skarpe hjerne og humor har ført ham omkring som vært på adskillige tv- og radioprogrammer gennem tiden også. En garanti for et godt grin, fordi han forstår at tage de svære ting og gøre dem nærværende og menneskelige. Lasse tør at dele ud af sig selv, når han står på scenen, og derudover er han improviserende imponerende.

Jakob Thrane

Jakob Thrane er både skuespiller og komiker, og har optrådt til store og små shows i hele landet. Han blev især kendt som en tredjedel af Umage Image, der storhittede med sangen ”Forfest” i 2015, og stadig udkommer med sketches og ny musik. I Jakob Thrane sikres en dygtig komiker, der udstråler kæmpe overskud på scenen og ikke er bange for at tage og føle på stemningen og improvisere. Helt uerfaren er Jakob heller ikke, da han har optrådt siden 2009 og har besteget scener i hele landet.

Vært: Jakob Svendsen

Med vores hverdag som udgangspunkt griber Jakob Svendsen fat i situationer, detaljer og kedsommeligheder, pynter dem med charme - eller mangel på samme! - og serverer det hele på et solidt fundament af selvironi. Det selvironiske er egentlig ikke noget Jakob bevidst vælger. Det er hans eneste mulighed, thi Jakob er hverken størst, stærkest, farligst eller hurtigst - han er nærmere et direkte modbevis på Darwins teori om "survival of the fittest".

Havnepladsen 8 4720 Præstø

Jakob Svendsen

Jakob Thrane