Mikkel Klint Thorius

Comedyklubben Islands Brygge: Sommer Comedy Extravaganza

Mikkel Klint Thorius

Mikkel Klint Thorius har været vært ved DM i stand-up 2018, og han er for alvor ved at nå bredt ud og slå igennem. Han kommer i sin stand-up ofte omkring samfundsforhold, overvågning, politik og måske ikke mindst sin egen generation. Mikkel er udstyret med en stor portion selvironi, som han bruger til at behandle sit eget livs begivenheder.

Mikkel er tidl. vinder af Comedy Fight Club Live på TV2 Zulu. Han debuterede med sit første one man show ”Hvid skyld”, der også udkom hos Netflix.

Rasmus Olsen

Rasmus Olsen er stand up komiker, instruktør og en af de mest brugte comedyforfattere og jokesmede herhjemme. Han er bedst kendt som anden halvdel af seersuccessen Dybvaaaaad, men hans comedy-pen har gennem årene bidraget til diverse one man shows, sketchprogrammer og den anmelderroste DR3 serie Anton90.

Morten Wichmann

Morten Wichmann blev for alvor landskendt gennem TV2 Zulus 4. omgang af Comedy Fight Club. I marts 2011 startede han podcasten Fup i farvandet med Comedy Fight Club kollegaen Mikkel Malmberg. Wichmann har udgivet onemanshowet ”Morten Wichmann gør sin ting”, og derudover er han en af landets mest brugte tekstforfattere på comedyprogrammer som ”Tæt på Sanheden med Jonatan Spang”, ”Giver det mening ifølge Torben Chris” og som hovedforfatter ”Nørgaards Netfix”. Wichmann er også en del af firkløveret bag en af Danmarks absolut bedste comedyudgivelser ”Rage Against The Mainstream”.

I 2020 laver Morten Wichmann sit andet onemanshow "Gangsta".

Anders Fjelsted

Anders Fjelsted har formået at tage sin barnlige nysgerrighed med ind i sit voksenliv, og det – kombineret med hans snart 25 års erfaring - gør ham til en utroligt dygtig og driftsikker komiker. Han leverer et kanonshow hver gang.

Han viste sine talenter frem i showet “Barnligt voksen” fra 2011 – om det at være gift og familiefar, mens man stadig har et indre barn, der gerne vil ud. Og om den utilstrækkelighed man kan føle ved det. Som titlen på hans næste show afslører, så føler han ikke helt selv, at han er der endnu, for i 2014 udgav Fjelsted showet ”Lige ved og voksen”, hvor han nu var blevet 38 og flyttet i hus med have og hele pivtøjet.

Anders Fjelsted får bare folk til at grine. Altid en garanti for et godt show.

Sofie Flykt

Med sin personlige, ærlige og intelligente stil deler Sofie Flykt ud af livserfaringer, observationer og anekdoter fra et relativt almindeligt menneske i tredivernes synspunkt. Hun er hardcore og ikke bange for at gå til stregen – og nogle gange over, når hun taler om alt det fede og knap så fede ved at være menneske i dagens Danmark.

Flykt har lavet stand-up siden 2010, og du kender hende måske også som en af stemmerne fra podcastene Det Værste Par og Schøtministeriets Nyugesamtaler, eller som den, der skriver meget af det, du griner af i Schøtministeriet og Quizzen på DR2, eller som kioskmedarbejderen i Super Brugsen Søholm tilbage i startnullerne. Ligegyldigt hvad, så kender du hende... en lille bitte smule... du har hørt om hende...s arbejde.

Jacob Tingleff

Eftertænksom, genial, nytænkende. Jacob Tingleff leverer ikke stand-up i metermål. Med ham er man sikret et show, der både byder på skæve vinkler, filosofiske betragtninger over livet og et dybere kig ned i den politiske petriskål.

Pelle Lundberg

Pelle Lundberg er trods sin tilbagelænede stil, en fremadstormende komiker på den danske stand-up scene. Det kulminerede i 2018, da han modtog branchens anerkendelse og vandt Talentprisen ved Zulu Comedy Galla. På en afslappet og rolig måde sætter Pelle små hverdagssituationer og trivialiteter på spidsen, når han joker om alt fra børnenavne til Hammerslag og Disneysange.

Anders Fjelsted

Anders Fjelsted har formået at tage sin barnlige nysgerrighed med ind i sit voksenliv, og det – kombineret med hans snart 25 års erfaring - gør ham til en utroligt dygtig og driftsikker komiker. Han leverer et kanonshow hver gang.

Han viste sine talenter frem i showet “Barnligt voksen” fra 2011 – om det at være gift og familiefar, mens man stadig har et indre barn, der gerne vil ud. Og om den utilstrækkelighed man kan føle ved det. Som titlen på hans næste show afslører, så føler han ikke helt selv, at han er der endnu, for i 2014 udgav Fjelsted showet ”Lige ved og voksen”, hvor han nu var blevet 38 og flyttet i hus med have og hele pivtøjet.

Anders Fjelsted får bare folk til at grine. Altid en garanti for et godt show.

Mads Holm

Siden 2011 har Mads Holm været at finde på den danske stand-up scene og han har med et par solide præstationer på Zulu Comedy Festival slået sig fast som en af fremtidens komikere.

Mads Holms comedy spænder bredt, fra de helt dystre jokes om depression til at stå iført et lakse-kostume og rappe dyrebattles til diverse Late Shows. Fælles for Mads’ jokes er dog det personlige præg han altid formår at tilføre sit materiale, og der er ingen
grænser for hvad han vil dele med publikum for grinets skyld. Som han selv siger: “Der er ikke noget der er så skidt for mig, at det ikke er sjovt for nogen andre”.

Jakob Thrane

Jakob Thrane er både skuespiller og komiker, og har optrådt til store og små shows i hele landet. Han blev især kendt som en tredjedel af Umage Image, der storhittede med sangen ”Forfest” i 2015, og stadig udkommer med sketches og ny musik. I Jakob Thrane sikres en dygtig komiker, der udstråler kæmpe overskud på scenen og ikke er bange for at tage og føle på stemningen og improvisere. Helt uerfaren er Jakob heller ikke, da han har optrådt siden 2009 og har besteget scener i hele landet.

Lasse Madsen

Lasse Madsen har optrådt i en del år efterhånden, og er kendetegnet ved sin jyske charme, stærke jokes og ektraordinærer gode improvisation. Han var æsel ved Zulu Comedy Galla 2017 og har det seneste år haft succes på DR Ultra Snydt med Mahamad Habane, der opnåede en nominering til TV Prisen. Han er altid en garanti for et godt stand up show.

Sebastian Dorset

Sebastian Dorset er en af de mest erfarne komikere i landet med et hav af sceneoptrædener, manuskripter og tv-programmer bag sig. Hver sommer laver han politisk revy sammen med Michael Schøt, Flemming Jensen og Omar Marzouk, hvor billetterne sædvanligvis bliver revet væk. Det er altid værd at gå ind og se Sebastian Dorset folde sig ud på scenen.

Morten Wichmann

Morten Wichmann blev for alvor landskendt gennem TV2 Zulus 4. omgang af Comedy Fight Club. I marts 2011 startede han podcasten Fup i farvandet med Comedy Fight Club kollegaen Mikkel Malmberg. Wichmann har udgivet onemanshowet ”Morten Wichmann gør sin ting”, og derudover er han en af landets mest brugte tekstforfattere på comedyprogrammer som ”Tæt på Sanheden med Jonatan Spang”, ”Giver det mening ifølge Torben Chris” og som hovedforfatter ”Nørgaards Netfix”. Wichmann er også en del af firkløveret bag en af Danmarks absolut bedste comedyudgivelser ”Rage Against The Mainstream”.

I 2020 laver Morten Wichmann sit andet onemanshow "Gangsta".

Niels-Peter Henriksen

Niels-Peter Henriksen er sjov, lidt grov og meget sympatisk. Den erfarne 44-årige komiker, leverer stand-up med dyb selvironi og pointer, der rammer lige i mellemgulvet. Siden han startede i 1997, har han underholdt alle tænkelige steder - for de indsatte i Statsfængslet Ringe, for de ansatte i det danske politikorps og i en tipi, for Hammel Kommune...trist men sandt, trist men sandt... Men der er ingen tvivl om, at denne mand formår at sejre over et hvilket som helst publikum.

 

Islands Brygge 18 2300 København S

Rasmus Olsen

Morten Wichmann

Anders Fjelsted

Morten Wichmann

Anders Fjelsted

Rasmus Olsen

Jakob Thrane

Sofie Flykt

Lasse Madsen

Jacob Tingleff

Sebastian Dorset

Pelle Lundberg

Niels-Peter Henriksen

Mads Holm

Jacob Wilson