Mikkel Klint Thorius

Comedyklubben Hørsholm: Mikkel Klint Thorius og Jacob Wilson

Mikkel Klint Thorius

Mikkel Klint Thorius har været vært ved DM i stand-up 2018, og han er for alvor ved at nå bredt ud og slå igennem. Han kommer i sin stand-up ofte omkring samfundsforhold, overvågning, politik og måske ikke mindst sin egen generation. Mikkel er udstyret med en stor portion selvironi, som han bruger til at behandle sit eget livs begivenheder.

Mikkel er tidl. vinder af Comedy Fight Club Live på TV2 Zulu. Han debuterede med sit første one man show ”Hvid skyld”, der også udkom hos Netflix.

Jacob Wilson

Wilson har hærget den danske comedy-scene med sin vanvittige komik og sit strittende kropssprog siden 2002. Hans talent for tilværelsens skæve vinkler og evne til at finde den svidende eller sjove bemærkning blev i en årrække dyrket som morgenvært på Radio 100FM. I 2010 gik han primetime som vært på TV2s store underholdningssucces “Bingo Banko” sammen med Simon Talbot.

Jacob Wilson har senest kunnet opleves i sit anmelderroste one man show "Live fra Comedy ZOO", der blandt andet fik fire hjerter og "teknisk suveræn og rigtig, rigtig sjov" med på vejen af Politiken, samt som stærkt charmerende og satirisk morsom nyhedsvært i TV2s "Live fra Bremen".

Vært: Valdemar Pustelnik

Siden 2009 har Valdemar optrådt på scener over hele landet. Som en af de få danske komikere herhjemme, optræder Valdemar også på Engelsk, og har bl.a. deltaget på Edinburgh Fringe Festival i 2012, 2013, 2014 og 2015. Valdemar er vært på podcasten “Den dumme dumme quiz”, og spillet med i en række tv-produktioner, bl.a. “Simon Talbots Sketchshow” på TV2 Zulu og “Store Lars”, der vises på TV3 i efteråret 2019.

Valdemar har 4 soloshows i bagagen og spiller i 2019 og 2020 sit nyeste show "Dansk, danskere".

Bibliotekstorvet 1 2970 Hørsholm

Valdemar Pustelnik

Jacob Wilson