Mikkel Klint Thorius

Comedyklubben Brønshøj: Mikkel Klint Thorius & Morten Wichmann

Mikkel Klint Thorius

Mikkel Klint Thorius har været vært ved DM i stand-up 2018, og han er for alvor ved at nå bredt ud og slå igennem. Han kommer i sin stand-up ofte omkring samfundsforhold, overvågning, politik og måske ikke mindst sin egen generation. Mikkel er udstyret med en stor portion selvironi, som han bruger til at behandle sit eget livs begivenheder.

Mikkel er tidl. vinder af Comedy Fight Club Live på TV2 Zulu. Han debuterede med sit første one man show ”Hvid skyld”, der også udkom hos Netflix.

Morten Wichmann

Morten Wichmann blev for alvor landskendt gennem TV2 Zulus 4. omgang af Comedy Fight Club. I marts 2011 startede han podcasten Fup i farvandet med Comedy Fight Club kollegaen Mikkel Malmberg. Wichmann har udgivet onemanshowet ”Morten Wichmann gør sin ting”, og derudover er han en af landets mest brugte tekstforfattere på comedyprogrammer som ”Tæt på Sanheden med Jonatan Spang”, ”Giver det mening ifølge Torben Chris” og som hovedforfatter ”Nørgaards Netfix”. Wichmann er også en del af firkløveret bag en af Danmarks absolut bedste comedyudgivelser ”Rage Against The Mainstream”.

I 2020 laver Morten Wichmann sit andet onemanshow "Gangsta".

Vært: Frederik Rosgaard

Den vestjyske Frederik Rosgaard havde sin stand-up debut i 2011 og har siden gjort sig bemærket i både diverse podcasts og på stand-up scenen. I 2013 var han en del af “De Nye Håb” ved Zulu Comedy Galla, og både i 2016 og 2017 var han nomineret til Talentprisen.

Frederik er især blevet rost for sin afslappede og hyggelige facon. Med glimt i øjet og et roligt gemyt kan publikum forvente en eftertænksom komiker, der hverken begiver sig ud i det højlydte eller skabende. Til gengæld er Frederik altid nærværende på scenen, og han tager udgangspunkt i både negative og positive sider fra sit eget liv. Et show med et personligt præg og masser at grine af.

Brønshøjvej 17 2700 Brønshøj

Frederik Rosgaard

Morten Wichmann