Dan Andersen

Comedyklubben Brønderslev: Dan Andersen & Jakob Thrane

Dan Andersen

Efter flere år i branchen som hardcore stand-up komiker, gjorde Dan en gang for alle op med fordommen om, at en stand-up komiker står alene på scenen med en mikrofon, da han udvidede genren og tog sin guitar med på scenen. Dan Andersen har gjort sig landskendt med sit spektakulære guitarshow. Han har været med i stort set alt, der er værd at tale om i dansk comedy. Han er kendt for have et virkeligt godt tag i publikum, der elsker mixet af sange og rendyrket stand-up.

Jakob Thrane

Jakob Thrane er både skuespiller og komiker, og har optrådt til store og små shows i hele landet. Han blev især kendt som en tredjedel af Umage Image, der storhittede med sangen ”Forfest” i 2015, og stadig udkommer med sketches og ny musik. I Jakob Thrane sikres en dygtig komiker, der udstråler kæmpe overskud på scenen og ikke er bange for at tage og føle på stemningen og improvisere. Helt uerfaren er Jakob heller ikke, da han har optrådt siden 2009 og har besteget scener i hele landet.

Vært: Tjelle Vejrup

Uanset om publikum er 14 eller 70, er Tjelle den rette komiker for jer. Med over ti års erfaring har han underholdt stort set alle typer publikum til alle typer arrangementer. Han er en utroligt nærværende komiker, der ser sit publikum i øjnene og inddrager dem, så man føler sig talt med – og ikke til.

Stilen er jysk og tilbagelænet, uden stress, men samtidig i et tempo, hvor opmærksomheden holdes fast, og ingen føler sig efterladt. Med et standup-sæt, der har stået sin prøve foran både unge, gamle og midt imellem, og et stærkt gen for at improvisere, er man garanteret et personligt show, hvor kinderne gør ondt af at grine og smile.

Hvis du måske føler, du har set Tjelle før, så kan det være i et utal af tv-programmer som ’Versus’ på DR1, ’Rundt På Gulvet’ på TV2 og klassiske programmer som ’Live Fra Bremen’ og ’Bingo Banko’, hvor han for år tilbage fik sit første gennembrud.

Tjelle Vejrup er 33 år, gift og far til to børn, bosat i Østjylland og han er desuden uddannet journalist. Han har optrådt med standup siden 2008, og i 2013 nåede han finalen til DM i Standup.

Nørregade 58 9700 Brønderslev

Tjelle Vejrup

Jakob Thrane